Få seneste nyt og gode tilbud om kurser
Tilmeld dig her

Studiebesøg på klinikken

Baggrund
Kosmetiske behandlinger er både en kunstart og et håndværk, som kræver stor teoretisk baggrundsviden og træning for at give det bedste resultat uden bivirkninger. Vore kunder er forskellige og derfor skal behandlingerne også være det.

Det kræver træning og mange års øvelse at blive en rigtig god behandler, som både kan analyse et ansigt, vurdere hvad der præcist skal til, og udføre en flot behandling, så kunden går fra klinikken med et stort tilfreds smil på ansigtet, og ved, at det bedste er gjort for netop ham eller hende. 

Min samarbejdspartner Peter Bjerring, som er professor, dr. med. og speciallæge i hudsygdomme og jeg har arbejdet såvel teoretisk som praktisk med kosmetiske behandlinger i over 20 år, og vi har begge stor interesse og erfaring i at videregive vores viden. 

Vi tilbyder derfor hands-on undervisning i at udføre medicinske kosmetiske injektions- og  IPL-behandlinger, mikrosklerosering, peelinger, anlæggelse af nerveblok og meget mere.

Hvad kan man lære på et studiebesøg?
Du vil blandt andet få indblik i følgende

  • Konsultation, hvordan foregår det?
  • Undervisning af patienten, hvad skal patienten have at vide for at kunne tage stilling?
  • Observationer, hvad skal observeres?
  • Vurdering, hvilken behandling skal der til?
  • Indikation, hvordan stilles indikationen?
  • Kontraindikation, er der kontraindikationer?
  • Behandlingsplan, hvad skal der til?
  • Journalskrivningen, hvordan overholder vi gældende lovgivning?
  • Se udførelse af dagens behandlinger, botulinumtoksin, fillers, sclerosering, peelinger, IPL behandling mm.
  • Hands-on træning af din egen patient

Hvem er det for?

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Speciallæger
  • Tandlæger
  • Kosmetiker

Hvordan foregår det
Du følger mig en dag og se behandlinger blive udført, mens vi snakker om anatomi, injektions- og behandlingsteknik på min patient.

Du kan drage nytte af at få forklaring sammen med patienten om behandlingen, både teoretisk og praktisk og se behandlingen blive udført.  Det vil give dig et indblik i hvad der kræves for at blive en god behandler. 

For at du kan være med på klinikken, kræver det at, vore patienter giver accept til dette. De fleste har ikke noget imod, at der er besøgende som er observatører, men ikke alle ønsker det, hvilket vi respekterer. 

Du kan medbringe din egen patient, som du forinden har forundersøgt, og har stillet indikation for behandlingen. Der er også mulighed for, at vi kan foretage forundersøgelsen og stille indikationen, hvis du endnu ikke er rutineret i dette. Denne forundersøgelse skal finde sted mindst to dage forinden.

Vi tilbyder, at du enten selv foretager behandlingen under vejledning og supervision, eller at vi foretager behandlingen, mens du observerer, helt afhængigt af dine behov og ønsker.

Hvor lang tid tager det
Du skal møde kl. 08.30 til ca 15.30, hvorefter vi evt. sammen kan foretage behandling på din medbragte model.

Booking af studiedag
Send en på eml@jk3.dk og så kontakter jeg dig. Studiedagen vil normalt være en onsdag.

Hvor foregår det
Plastikkirurgisk Klinik, Skolegade 19C, 8000 Aarhus C

Hvad skal du medbringe
Medbring en stor madpakke, der er kaffe og drikkevarer
Medbring klinikfodtøj, der er både klinikbukser og t-shirts
Det gode humør og glæde og begejstring for at få denne mulighed

Pris
5.000 kr incl. moms for en studiedag. Hvis du ønsker at behandle en model, som du selv har medbragt, skal du betale for vareforbruget (Restylane, Azzalure, botulinumtoksin) ved behandlingen.

ELSE MARIE LISSAU

  • Plastikkirurgisk Klinik Aarhus, Skolegade 19C, 8000 Århus C
  • Tlf.: 86 18 04 88
  • Email: sekretaer@pkka.dk